![Søren Ryge inspirerer: smørbagte fedtebrød med romglasur]()
Det er JUUL og julemåneden fortsætter. Heldigvis. Det er tid til at afprøve julekage-bageklassikere og måske driste sig ud i nye uprøvede opskrifter? Som du, har jeg også nogle julesmåkage-favoritter. Fedtebrød er en af dem. Jeg ynder jo gerne at bage min foretrukne opskrift men jeg er altid nysgerrig efter andres favoritopskrifter og afprøver dem gerne. Jeg faldt over Søren Ryges fedtebrøds-fortælling forleden. Sikke en fin historie. Jeg er vild med Søren Ryge! Han mestrer at fortælle om sin begejstring for hverdagslivet, hverdagsmennesker, hverdagssysler med sådan et engagement at jeg er fan. Elsker når han interviewer ældre mennesker der alle har gode, fængslende og helt egne historier. Jeg er fan af det stille liv og de små eksistenser, helt ligesom Søren. Jeg elsker når han fortæller om vestjysk kringle, og når han opsøger lige netop den kvinde der forstår at bage kringler allerbedst. At han møder kringlekonen og hører hendes kringlehistorie og ser hende arbejde kringledej med sine grove husmoder-hænder. Det er stort! Søren Ryge er vild med fedtebrød. Jeg forstår ham godt. I Søren’s fedtebrøds-fortælling angiver han en opskrift, og den sprang jeg hurtigt på, da jeg skulle igang med julens første fedtebrøds-portion. Øj hvor han bruger meget smør, ham Søren, og øj hvor bliver det nogle lækre sprøde fedtebrød, næsten smuldrende sprøde. Søren svipsede lige at fortælle om glasur/flormelismængderne, og anførte heller ikke at der skulle romessens i glasuren. DET SKAL DER! og jeg har derfor taget det med i opskriften her nedenfor. Jeg lavede dobbeltportion og der blev til to store dåser fedtebrød. Du kan fint nøjes med en enkelt portion, medmindre du, som jeg, gerne vil forære den ene dåse væk til din mor eller en anden kær slægtning? Tro mig, de vil blive GLADE hvis du bager kager til dem Søren Ryge inspirerer: Smørbagte fedtebrød med romglasur: Du […]